Gå på opdagelse i den smukke og alsidige provins Alicante

Ferieboligen ligger ikke i en storby, men i hjertet af et stort ferie-community med både turister, lokale og helårsbeboere. Det er et roligt sted uden larm fra veje og biler eller byens ​støjende natteliv, men samtidig er der rig mulighed for shopping, spisning, eventyr og byture i nærområdet. 

Orihuela Costa i det sydlige Valencia er det område i Spanien med det bedste klima. Der er gennemsnitligt 4 grader varmere end i resten af Spanien, og mange kalder det "Spaniens spisekammer", da det er her, de fleste frugter og grøntsager dyrkes. Det kan derfor anbefales at købe frisk frugt og grønt fra supermarkederne og smage på solens frugter.

De fleste indkøbs- og aktivitetsmuligheder ligger enten under en kilometer eller få kilometer fra lejligheden, og på en køretur er både smuk natur og yderligere aktiviteter indenfor ganske kort rækkevidde.

Værd at se i nærheden

Kører man mod syd, finder man lystbådehavnene, der er strøet ud over kysten sammen med charmerende strandpromenader med restauranter, café- og natteliv. 

Hvis I skal have stillet eventyrlysten, så er Orihuela, Murcia og Cartagena tre smukke, historiske byer, som man kan udforske i mange timer. Der er seværdigheder, restauranter og lystbådehavne, til når man ønsker at tage en siesta.

Ved den nærliggende by Torrevieja ligger de betagende, lyserøde saltsøer. Søerne befinder sig blot en kort køretur fra lejligheden, og det siges, at det har mange fordele for f.eks. gigt-, led- og astmapatienter at svømme i dem. Det er en absolut anbefalelsesværdig og unik oplevelse at se solnedgangen fra bakkeren og ud over søerne.

Torrevieja byder på både en gammel bydel, lystbådehavn, en lang og bred strandpromenade med små strandbugter samt mange caféer. restauranter og isbarer. Det er også i Torrevieja, man finder det store badeland Aquopolis Torrevieja.

Shopping & indkøb​

800 m fra vores lejlighed ligger et af Spaniens største indkøbscentre, Zenia Boulevard, der med over 150 butikker helt bestemt har noget for enhver smag. Det er en dejlig spadsertur til centret - men hvis du regner med at købe meget, så er det en god idé at tage bilen.

​Går du ned mod stranden, der ligger kun 2,1 km fra lejligheden, er der flere supermarkeder og restauranter. Der er altså rig mulighed for at gøre et pit-stop til eller fra stranden.

Ind mod land, ca. 1 km fra lejligheden, ligger et område kaldet Villa Martin Plaza, hvor der ligger en del restauranter og et mindre supermarked.​

​Golfbaner i nærheden

Der er fire attraktive golfbaner umiddelbart i nærheden af lejligheden:

Villamartín Golf, ca. 5 min i bil

Las ColinaGolf & Country Club, ca. 15 min i bil

Hotel Golf Compoamor, ca. 20 min i bil

Las Ramblas Golf, ca. 10 minutters i bil​

Kun 6 km væk: Torrevieja​

Torrevieja er en gammel bydel med en stor lystbådehavn ​og en smuk, lang strandpromenade med restauranter, caféer, ishuse og masser af liv. Her er der god mulighed for at opleve nattelivet og besøge nogle af områdets lækre restauranter. I Torrevieja er der flere restauranter med hvad der svarer til michelinstjerner, som serverer virkelig lækker spansk mad, når det er bedst. De er bestemt et besøg værd.

Ønsker man at shoppe, kan man det i Torreviejas bedste center Haberneras Shopping Center, der med mere end 60 butikker har masser af spændende varer at byde på.

Perfekt til børn og barnlige sjæle ligger der ​badelandet Aquopolis Torrevieja omkring 20 minutters kørsel fra lejligheden, som man kan besøge i forbindelse med turen til Torrevieja. Der ligger desuden også minigolf, gokartbane og andre sjove, børnevenlige aktiviteter.